I mere end 40 år har Akademiets Skoler inspireret og uddannet over 1.000 kreative talenter – og når vi møder vores tidligere elever, fortæller de igen og igen, at opholdet hos os var et af deres bedste studieår.
Brug dit sabbatår på at udvikle og dokumentere din kreativitet gennem et diplomforløb.

    Ønsker du at blive elev hos os? Book online vejledningssamtale.

    Tidligere elever ser deres tid hos os som et kunstnerisk kompas – et forløb, der gav dem retning, faglig tyngde og mod til at gå videre mod deres kreative mål.

    Du møder vores tidligere studerende i det kreative miljø, både ind- og udlandet. Så – verden ligger for dine fødder.

    Masterclass i Illustration & Design

    For dig, der elsker at tegne, male og skabe visuelle udtryk. Du får:

    • Undervisning 4 dage om ugen + hjemmearbejde
    • Klassisk tegning, idégenerering & visuel udvikling
    • Træning i både analog og en smule digital illustration
    • Fire hovedfag der styrker kreativitet & teknik

    Uanset om du vil arbejde med tegneserie, kunst, design eller animation, får du et stærkt fundament og målrettede færdigheder.

    Forberedelse til kunstneriske uddannelser

    Akademiets Skoler fungerer som en forskole til kreative studier. Tilmeld dig et målrettet forløb eller et opkvalificerende sabbatår, hvor du arbejder intensivt med dine kunstneriske evner. Du modtager undervisning time for time og bliver introduceret til en bred vifte af teknikker, der styrker dine muligheder for at skabe kunstneriske værker med en solid faglighed.

    Du kan forberede dig til: Designskoler – Modeskoler – Arkitektskoler – Kunstakademier – Animationsskoler– Medieskoler.

    Udvikl dit kreative potentiale inden for kunst og illustration med daglig coaching og personlig vejledning.

    Fysisk og online portfolio

    Vi arbejder både med klassisk analog tegning og moderne digitale platforme hvis du har brug for et online portfolio. Du får undervisning i fire hovedfag, der giver dig et solidt grundlag til at opbygge dit portfolio, uanset om du skal til optagelsesprøve eller vil forsøge dig som kunstner på egen hånd..

    Du lærer at:

    • Mestre komposition gennem håndtegning
    • Eksperimentere med digitale værktøjer, apps og AI
    • Udvikle både et fysisk og et online portfolio, som matcher kravene på de videregående kreative studier.

    Søg ind på en kreativ skole

    Vil du søge på designskole, arkitektskole, kunstakademi, animations- eller medieskole?

    Vi hjælper dig med:

    • Ansøgning og hjemmeopgaver
    • Optagelsesprøver
    • Portfolio-udvikling
    • Afklaring og personlig vejledning

    Det er svært at komme ind — vi gør dig klar til at vise dit fulde potentiale.

    Uanset hvilke forløb du vælger hos os, øger du dine chancer betydeligt for blive optaget på dit drømmestudie.

    Studiet kan tages over 4, 5 eller 9 måneder

    Vi anbefaler, at du vælger et 9-måneders forløb fra september til og med maj. Hvis det passer dig bedre, har vi stor erfaring med at hjælpe studerende, der starter på andre tidspunkter.

    Det kan også være, at du er midt i et forløb, hvor et kortere forløb opfylder dine ambitioner. Når vi anbefaler 9 måneder, er det, fordi det er timerne, der gør forskellen, når det gælder det at lære at tegne.

    Studievejledning og afklaring

    På Kreativ Tegne- og Designskolen er målet, at du udvikler dig både fagligt og personligt. Derfor tilbyder vi:

    • Løbende studievejledning og afklaringssamtaler
    • Hjælp til at vælge den rette kunstneriske uddannelse
    • Coaching til optagelsesprøver
    • Vejledning i uddannelsesmuligheder og ansøgningsprocedurer

    Uanset om du drømmer om en fremtid som selvstændig kunstner, designer, arkitekt eller ansat i den kreative branche, hjælper vi dig på vej.